Email:
Ikke defineret endnu

Website:
http://www.abcbornehjaelp.dk

Donationer:

Post Adresse:
Fregatten 2, 1tv
6400 Sønderborg
Danmark
 ABC Børnehjælp Danmark yder både nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp

Sponsorerne er i forbindelse med ABC's arbejdsgang absolut livsnødvendig. Det er igennem sponsorater og pengedonationer at vi kan gøre denne organisationer til en realitet. Vi arbejder udelukket ved hjælp af sponsorater og donationer og det er ved hjælp af disse, at vi har været istand til at bygge skoler, huse og hjem og hjælpe utallige børn i krise.

Nødhjælpen kan redde børns liv i truede situationer. Hvis der er krig i deres land, hungersnød eller hvis der sker naturkatastrofer.
ABC uddeler mad, tæpper og telte, kridt og bøger m.m., så der kan oprettes huse, skoler og hjem.

Den største del af ABC Danmark's arbejde handler om langsigtet udviklingshjælp. Igennem mange år hjælper ABC de mest udsatte børn på en måde, så de kommer ud af de værste situationer og bliver i stand til at have indflydelse på deres eget liv.
Når børnene får en uddannelse, har de mulighed for at få bedre job og en bedre livskvalitet og derved skabe en bedre fremtid for sig selv og deres land.

Alle ABC's projekter lægger også stor vægt på at oplyse børn, forældrene og andre voksne om, at børn har ret til et godt liv, bl.a. ret til at gå i skole og alle de andre rettigheder, der er beskrevet i FN's Børnekonvention.

Politikerne i de forskellige lande har nemlig et stort ansvar. De har skrevet under på FN's Børnekonvention og derved forpligtet sig til at indrette landets love og politikker, således at de lever op til denne konvention. Derfor gør ABC politikkerne opmærksomme på, at de skal give børn de bedste betingelser for at vokse op.

Det er her du er med til at hjælpe. Give børn de bedste redskaber for en bedre fremtid. Det gør du i samarbejde med os.